Step by step
Step 1: Så snart I har fået fundamentet støbt efter de aftalte mål, der passer til huset, bliver de udvendige byggematerialer leveret på jeres grund. De udvendige bjælker er vakuumimpræg-nerede, og alle byggematerialer er indpakket i plastfolie ved leveringen. Bjælkerne læsses af på fundamentet ved den væg, hvor de skal bruges. Nu kan byggeriet gå i gang, og vores montage-vejleder er klar til at hjælpe jer og jeres medhjælpere.
Step 2: Hver enkelt ydervægsbjælke er nummereret og tilpasset, så delene passer nøjagtigt sammen. En udførlig montagevejledning gør det let at samle delene, og arbejdet går derfor hurtigt og problemfrit. Bjælkerne sammenføjes ved hjælp af tilskårne knudesamlinger
Step 3: Da vindues- og døråbninger bliver forberedt på fabrikken, kan ydervæggene stå færdige allerede den første dag efter levering.
Huset er nu i færdig rejsehøjde, og derefter påsættes en vindpap og de afstivende vægstolper påskrues. Så er der klar til opstilling af tagspær.
Step 4: På trediedagen opstilles tagspærrene, der er produceret på fabrikken netop til jeres hus, så rejsningen af taget kan ske hurtigt og enkelt. Alle dele passer sammen, uden yderligere justeringer. Nu kan der holdes rejsegilde efter blot tre dage.
Step 5: Til sidst lægges taget på, og vinduer og døre kan sættes i. Nu kan det indendørs byggeri gå i gang uafhængigt af vejret. Der skal varmeisoleres, stilles indervægge op og sættes loft op. Drømmen om et træhus bliver hurtigt til virkelighed.