- Vi har altid drømt om at få en stor overdækket terrasse og et hyggeligt uderum. Det er vi lykkedes med i samarbejde med Scanwo, og vi er virkelig glade for vores nye hus. Det føles som om, vi er på ferie hver dag, fortæller Annette og Charlie Tjerrild, der gik med byggedrømmene længe.
- Vores drøm om et nyt hus har vi haft i mange år. Den er med jævne mellemrum dukket op. Vi havde købt et sommerhus på en skøn naturgrund i Holmens Bakker og ville gerne realisere drømmen med en udbygning af sommerhuset. Der var bare så mange udfordringer med byzonebebyggelse og restriktioner. Vi besluttede derfor at bygge et helt nyt helårs træhus på grunden og sælge parcelhuset i Tilst, fortæller Annette Tjerrild.
Beslutningen om at sælge huset i Tilst og flytte fra byen til Holmens Bakker var i sidste ende egentlig ikke så svær, for ægteparret tilbragte allerede en stor del af fritiden i sommerhuset.
- Især i sommerhalvåret kørte vi direkte fra arbejdet til sommerhuset, fordi her er så skønt. Annette har dog lige skullet vænne sig til at gå med pandelampe i det buldrende mørke, siger Charlie Tjerrild grinende.