19.01.2023

Ændringer i organisationen i Scanwo

Når marts rinder ud og foråret igen omfavner Danmark stempler Anders Hankelbjerg efter 22 år som først medarbejder og siden direktør og medejer af Scanwo ud. Erik Berg overtager direktørstolen, mens Thomas Bæk fortsætter i sin rolle som chef for tegnestuen.

Ændringer i organisationen i Scanwo

Ændringerne i organisationen er helt uden dramatik. Det understreger Anders Hankelbjerg.

- Jeg har haft et fantastisk arbejdsliv i Scanwo og elsket alle 22 år. Selvom jeg nyder fællesskabet med mine dygtige kolleger og at opfylde vores kunders boligdrømme, er det tid til, at jeg prøver kræfter med et nyt, spændende job, fortæller Anders Hankelbjerg.

Derfor stopper Anders som medejer af Scanwo

Den daglige køretur fra hjemmet i Ikast til kontoret i Vejle er i kombination med alderen på dåbsattesten de to væsentligste forklaringer på, at han har valgt at sige farvel til medejerskabet af Scanwo.

- Køreturen er blevet for lang og træls, og jeg vil gerne finde mit sidste job tættere på min bopæl i det midtjyske. Jeg har stadig mindst 10 gode arbejdsår i mig og drømmer om et job inden for noget med byggeri eller boliger, fortæller Anders Hankelbjerg, der både er uddannet inden for banksektoren og som ejendomsmægler.

Anders efterlader mange glade og tilfredse kunder

I Scanwo er den mangeårige salgsdirektør og nyudnævnte direktør, Erik Berg, naturligvis ked af ”skilsmissen”, men han glæder sig samtidigt over det succesfulde parløb, de to har kørt sammen i 22 år.

- Vi har været et godt makkerpar og udviklet Scanwo-forretningen sammen. Anders har med sin økonomiske indsigt og sine byggefaglige kompetencer været dygtig til at rådgive kunderne. Han efterlader mange glade og tilfredse kunder, understreger Erik Berg.

Anders Hankelbjerg fortsætter sit arbejde i Scanwo i de næste knap tre måneder for at få afsluttet og overdraget igangværende byggeprojekter ordentligt til sine kolleger.

Erik Berg overtager direktørstolen

Thomas Bæk fortsætter i sin rolle som chef for tegnestuen

Egsmark Høje 0031
Huset i Ebeltoft er en af de perler, som Anders Hankelbjerg har været med til at bygge.

Bestil katalog

Lad din jagt på drømmehuset starte i vores inspirerende boligkatalog. Forelsk dig i vores individuelt byggede træhuse med plads til at udfolde livet sammen med dem, du holder af.

Bestil vores katalog

Kom et skridt nærmere dit drømmehjem

Kontakt Scanwo på 76 90 70 00 eller scanwo@scanwo.dk. Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål og tegne et hus, der matcher dine boligdrømme.

Erik Berg Adm. direktør / Partner
E-mail:
ebe@scanwo.dk
Telefon:
+45 40 15 95 18
Erik Berg